U-Rope Access - Forside

Job hos U-Rope Access

 

 

Danish version  English version

 

   
 
 

Tidsbesparende - Fleksibelt - Økonomisk

 
 
 

U-Rope Access - Kurser

Certificerede kurser i erhvervsklatring

U-Rope Access tilbyder certificerede kurser relateret til højdearbejde

U-Rope Access tilbyder en bred vifte af forskellige uddannelser, som relaterer sig til erhvervsklatring. Med en stab af uddannede og erfarne instruktører giver U-Rope Access en høj grad af kvalitet og sikkerhed i uddannelserne. Uddannelserne tilbydes også på engelsk, fransk og tysk.

Højdesikkerhed i vindmølleindustrien

I dette kursus gennemgår vi teori omkring faldfaktor, EN-normer og standarder, stiger, AT-vejledninger samt egenkontrol. Praktiske øvelser omfatter bl.a. evakuering og makkerredning.

Kurset er ikke konvertibelt til alle vindmølleproducenter. Ring og hør nærmere.

Kursusvarighed: 2 dage

Krav: ingen

Sele- og falddæmpning

På dette kursus gennemgås seler og falddæmpningsaggregater. Den teoretiske del omfatter faldfaktor, EN-normer og standarder, stiger, AT-vejledninger samt egenkontrol. Praktiske øvelser omfatter kontrol og selepåtagning.

  • Kursusvarighed: 1 dag
  • Krav: ingen

Højderedning

Dette kursus er et udvidet redningskursus, hvor der bl.a. trænes i forskellige redningssystemer, knob og redningsudstyr. Kurset afsluttes med en eksamen.

  • Kursusvarighed: 5 dage.
  • Krav: Skal have været på et af U-Rope Access højdesikkerhedskurser eller tilsvarende.

Adfærdskursus

Uanset hvor meget sikkerhedsudstyr, procedure mm, der udleveres til virksomhedens medarbejdere, er det den enkelte medarbejdes indstilling og forståelse for virksomhedens sikkerhedsprocedurer, generelle lovmæssige krav samt brug af personlig værnemidler, der er afgørende for virksomhedens mål for optimering af sikkerhed og minimering af arbejdsulykker. Derfor udbydes disse kurser specielt i samarbejde med virksomhedernes sikkerhedsorganisation.

  • Kursusvarighed: ca. én dag.

Rope Access Level kursus trin 1 til 3

U-Rope Access er i kraft af medlemskabet et IRATA godkendt træningscenter. Vi kan derfor udbyde IRATA Rope Access kurser Level 1 til 3. Disse kurser henvender sig til personer der gerne vil arbejde professionelt med rebunderstøttet arbejde.

Kurserne indeholder teori omkring udstyr, faldfaktor, EN og BS normer og standarder, AT-vejledninger, egenkontrol, knob mm. Praktiske øvelser omfatter klatring, anhug knob samt redninger.

  • Kursusvarighed: 5 dage
  • Krav Level 1: Fysisk god form, sund og rask.
  • Krav Level 2: Som Level 1, dog skal der være logget minimum 1000 timer af en IRATA supervisor samt en periode på minimum 12 måneder mellem hvert Level.
  • Krav Level 3: Som Level 1 og 2.
  • Kurserne afsluttes med en eksamen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IRATA - Rope Access

U-Rope Access er medlem af IRATA